Tilbage til oversigten

Handicapegnede feriehuse på Falster

Byggeår: 2005 - 2009
Bolig: 124 m² + hems
Grund: 375 m²
Personer: 6 + evt. 2 - 4 på hemsen


Godkendt af Dansk Handicap Forbund

6 pragtfulde luksus Birksø bjælkehuse.

5 huse ligger på nabogrunde, og det 6. hus ligger 200 m fra de andre.

Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde.


Opfylder tilgængelighedskravene for bevægelseshæmmede

Husene er særdeles velegnede til kørestolsbrugere, bl.a. kan nævnes

  • Ingen dørtrin
  • Dørbredde 90-100 cm
  • Gangbredde 150 cm
  • Store soveværelser
  • Klædeskabe der er let tilgængelige
  • Badeværelse med plads til mobillift
  • Armstøtter ved toilet
  • Badestol og bækkenstol
  • Forsænket håndvask i badeværelse
  • Forsænket køkkenvask
  • Forsænket kogeplade
  • Ramper fra terrasse til græsplæne
  • Gode tilkørsels- og parkeringsforhold
  • Mobil lift

Fra den flisebelagte indkørsel kommer man nemt på træterrassen der strækker sig på 2 sider af huset, så man niveaufrit kan færdes mellem terrassedør og indgangsdør.
Indgangsdøren er 110 cm bred.
Man kommer ind i en stor entre, hvorfra der er indgang til børne/hjælper værelset med køjeseng, lænestol og TV.
På den anden side af gangen ligger gæstebadeværelse med bruseniche og indgang til sauna. Også dette badeværelse handicapegnet.
Gangbredden i resten af huset er 150 cm og alle døre er 90 cm bredde undtagen døren til værelset med plejesengen, her er dørbredden 100 cm. Alle døre er forsynet med trækgreb i hele dørens bredde.
Der er et stort soveværelse med dobbeltseng og et soveværelse med 2 plejesenge, begge disse værelser kan bruges af kørestolsbrugere d.v.s. at der er plads til 4 kørestolsbrugere på samme tid. Klædeskabene er åbne og meget nemt tilgængelige.
Sengehøjden på dobbeltsengen er forhøjet til 51 cm.
Badeværelset er meget stort og håndvasken kan nås siddende fra toilettet, hvor der naturligvis er placeret armstøtter.
Spabadet er hævet, så mobil liftens ben kan køres ind under. Nu behøver man ikke mere nøjes med at kigge på badet, men man kan få oplevelsen af det brusende vand på kroppen.
Stor bruseniche med badestol.
Bækkenstol.
Vaskemaskinen er placeret så højt, at indkasthullet er i 70 cm højde.
Køkkenet er stort og åbent, så det er meget nemt at komme omkring mellem kogeplade, vask og skabe.
Køkkenvask og kogeplader er forsænket, med god plads til ben og fodstøtter under.
Skuffesektionen kan trækkes ud, så der bliver en ekstra god arbejdsplads i den rigtige højde.
Stuen er meget hyggelig med brændeovn og smukke olie/ludbehandlede møbler. Der er TV med parabol, video/DVD og radio med CD afspiller.
På hemsen er der 2 sovepladsen. Et enkelt hus har to hemse, dvs. mulighed for 4 sovepladser.
Fra stuen fører en bred dør ud på den store terrasse, hvor der er placeret bord og bænke fremstillet af meget kraftige planker, som harmonerer smukt med byggestilen.
I redskabsrummet er ekstraplastik bord og stole hvis man ønsker at sidde og nyde solen et andet sted.
Bemærk: Der er ganske små ændringer fra det ene hus til det andet

Opholdsstue: 40 m², brændeovn, farve TV, video og eller DVD, parabol, radio med CD afspiller
Køkken: Keramikkogeplader, ovn, køle/fryseskab, opvaskemaskine
3 soverum: 1 dobbeltseng, 2 plejesenge, 1 køjeseng
Hems: 2 eller 4 sovepladser
Toilet 1: K+V vand, WC, håndvask i skabsarrangement, bruseniche, spabad, gulvvarme, badestol, bækkenstol.
Toilet 2: K+V vand, WC, håndvask i skabsarrangement, bruseniche, gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler
Sauna
Udendørs: Lille græsplæne omkring huset, sandkasse, gynge, træbord med bænke og havegrill. Stort fællesareal, som må benyttes til leg og spil.

Obligatorisk slutrengøring: 850 kr.

Afstande i Marielyst, Falster:
Strand 900 m
Indkøb 300 m
Restaurant 300 m

Priserne er eksklusiv vand og strøm.

Pris kode Pris Uge numre (2016)
A 8.350 kr. 26 til 32, 1
B 6.175 kr. 18 til 25, 33 til 39, 52
C 4.425 kr. Alle ikke nævnte uger




Tilbage til oversigten